Jeg er normalt ikke typen. Der bryder mig særligt meget om overraskelser. Jeg har det bedst når mit liv er nogenlunde forudsigeligt. Og jeg føler, at jeg har en eller også anden form for kontrol over. Hvad der udspiller sig. Det er noget man hurtigt får øje på i min hverdag. Jeg er utroligt struktureret. Og følger mine rutiner til punkt og prikke. Det er noget der giver mig ro i sindet. Og giver mig en konstant følelse af fremskridt.
Man kan, men aldrig helt undgå overraskelser her i livet. Når de opstår Så er der, men stor forskel på. Om det er en god eller også en dårlig overraskelse. Der er selvfølgeligt ikke nogen der kan lide de dårlige overraskelser Men jeg er overrasket over. Hvor positivtjeg reagerer på de positive overraskelser Selvom det er en god ting der er sket Så er der trods alt stadig tale om noget uventet. Det er stadig noget der bryder med mine forventninger og mine planer; Og derfor skaber noget rod i mit liv Men i langt de fleste tilfælde er det helt okay. Følelsen man får indeni af en positiv overraskelse er, så stærk At det overdøver alt andet.
Da min søn for nyligt fortalte mig At han gerne ville starte på en idrætsefterskole. Var jeg en smule skeptisk. Jeg har aldrig selv gået på efterskole. Og kender derfor ikke det helt store til konceptet Da jeg selv havde muligheden for, at tage på efterskole kunne jeg ikke se pointen. Hvorfor ikke fortsætte min skolegang der hvor jeg var nu? Jeg var glad for min skole og mine lærer Så hvorfor gøre livet sværere for mig selv? Selv når jeg kiggede på de muligheder efterskolen tilbød kunne jeg ikke se pointen. De underviste i alle mulige ting. Som en?almindelig? skole ikke gjorde. På det tidspunkt, så jeg læring som noget man gjorde. For, at komme frem i livet. Ikke noget man gjorde ud af nysgerrighed eller også et ønske om personlig vækst Så alt på efterskolens skoleskema virkede som spild af tid for mig. Intet af det var nødvendigt for, at kunne læse videre Så jeg blev i min folkeskole; Det var den samme logik der ramte mig Da min søn fortalte At han gerne ville på en efterskole. Hvor der var stor fokus på idræt. Der er ikke rigtigt nogen uddannelser der kræver At du har haft idræt på højt niveau. For, at kunne starte Så hvorfor bruge kræfter på det?
Men jeg støttede selvfølgeligt min søn i sin beslutning. Og i dag ser jeg At det var det helt rigtige valg. Der var tre fordele ved, at have, så meget fokus på idræt. Som virkeligt overraskede mig. Min søns fysiske helbred blev meget bedre Fordi han nu var aktiv hver eneste dag. Det gav ham mere energi i hverdagen. Og færre sygedage. Det var også noget der virkeligt gav ham disciplin. Med sport kan man hurtigt se resultater af sin træning. Og oplever kraftigt konsekvenserne Hvis man er doven; Sidst Men ikke mindst Så gav idræt min søn en helt ny kilde til selvtillid.