Producenter og butikker har i løbet af 2020 oplevet en stor vækst i salget af puslespil. Den stigende efterspørgsel hænger sammen med coronakrisen og de mange fritidstimer folk har fået derhjemme, i takt med at det danske samfund blev nedlukket. Den store mængde ekstra tid folk har haft, har også kunne ses på typen af puslespil der er blevet solgt. Der er blevet flere puslespil med mange brikker (2.000 ? 5.000), da folk har skulle have tiden til at gå derhjemme.
En sund form for tidsfordriv
Puslespil er både en god aktivitet til tidsfordriv, men fungerer også godt som et lille mentalt afbræk, da det kan hjælpe med at reducere den mængde stress og restløshed, som nedluningen har givet mange.
Puslespil fungerer for mange som et godt afbræk, da det er en aktivitet de kan gå til og fra. Mange har sværere ved at styre andre typer af tidsfordriv og et lille afbræk kan hurtigt udvikle sig til dårlige vaner, når man bliver for opslugt i ting som sociale medier, Netflix, osv.
Her er puslespil knap så vanedannende og samtidig giver det en følelse af at have udrettet noget produktivt, hvilket er sundt for vores mentale helbred, i denne tid med meget stilstand og uvished.
Puslespil for børn
Puslespil kan være en rigtig god form for aktivering, hvis du har børn der skal underholdes, samtidig med du selv skal passe arbejdet fra hjemmekontoret. For at sikre at dine børn får glæde af puslespil, er det vigtigt at overveje to ting: Sværhedsgraden og typen af puslespil.
Sværhedsgraden er altafgørende for fokusniveauet. Bliver puslespillet for let, er de hurtige færdige og mister lysten, da det ikke har været udfordrende at lægge puslespillet. Bliver spillet derimod for svært, falder interessen hurtigt. Find det rette niveau og byg stille og roligt interesse samt færdigheder op.
Der findes forskellige typer af puslespil og det er vigtigt at finde et puslespil der fanger dit barns interesser. Der er puslespil med dyremotiver, naturbilleder, Disney figurer og meget mere. Find et spil der matcher dit barns interesser, så der opbygges en motivation og nysgerrighed til at færdiggøre puslespillet.